Skip to content

TAG PÅ SKATTEJAGT MED RASMUS KLUMP I HOLBÆK i uge 9

1. marts | 2021
7. februar | 2021

TAG PÅ SKATTEJAGT MED RASMUS KLUMP I HOLBÆK

Fra d. 1. marts til d. 7. marts afholder Børneulykkesfonden Skattejagt med Rasmus Klump for børn og barnlige sjæle. Tag familien med på eventyr og se, om I sammen kan finde de skjulte Rasmus Klump-skattejagtsposter ved at følge det digitale skattekort.

HVOR

I får adgang til et digitalt skattekort, hvor alle Rasmus Klump-skatteposterne er angivet, og så kan I bevæge jer afsted på skattejagt. Skattejagtsposterne er klar fra kl. 08.00 mandag morgen og optræder i form af Rasmus Klump-bamser/-produkter og tegninger. Rasmus Klump er ikke fysisk tilstede ved posterne. I bestemmer selv, hvor I starter, og hvor mange af skatteposterne, I ønsker at finde.

HVORNÅR

Mandag d. 1. marts til søndag d. 7. marts. – I vælger selv, hvilken dag der passer jer bedst.

HVORDAN

Alle deltagere modtager forud for skattejagten en opvarmningsvideo i bedste Rasmus Klump-stil, så hele kroppen kan varmes op hjemmefra, inden I skal ud på skattejagt. Alle deltagere modtager et klistermærke til at sætte på maven, to små skatte undervejs på ruten, som belønning til skattejægerne, og en flot medalje samt diplom, som præmie, når skattejagten er klaret. Derudover vælger man ved tilmelding om man ønsker ovenstående sammen med en Rasmus Klump refleksvest eller en polkaprikket t-shirt. Pakkerne koster henholdsvis 100 kr. og 120 kr. + porto (50 kr.) pr. barn. Forældre er med gratis.

Bestil senest 22. februar så I kan nå at modtage pakken inden skattejagten.

SKATTEJAGT TIL FORDEL FOR BØRNEULYKKESFONDEN OG LEGEHELTENE

Når du og dit barn deltager i Skattejagt med Rasmus Klump, støtter I samtidig Børneulykkesfondens forebyggende arbejde. Børneulykkesfonden arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Læs mere på http://www.xn--brneulykkesfonden-00b.dk/

I støtter også Børneulykkesfondens Legehelte, som arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de ca. 65.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark. Læs mere på www.legeheltene.dk

Tak for jeres deltagelse og støtte!