Skip to content

Sommermusik i Holbæk bymidte

25. juli | 2020
Klokken: 10:30
25. juli | 2020
Klokken: 13:30

SkriverKvintetten blev etableret i 2016 og udgøres i dag af Jens Søndergaard altsax, Niels Oldin på tenorsax,  Ole Matthiessen på piano, Niels W. Knudsen på kontrabas og Knud Skriver ved trommerne.  Ind imellem byder Oldin ind med sin Baryton sax i et flot duet samarbejde med Søndergaard.

Repertoiret bevæger sig i området omkring Main Stream Jazz og Bebop med et repertoire fra de store amerikanske jazz komponister samt fortolkninger af både svenske folkeviser og danske sange.

Desuden sniger der sig også numre ind komponeret af Ole Matthiessen og Niels W. Knudsen, som begge har udgivet flere CD´er med egne fornemme og lækre kompositioner i nordisk tone.  Også Jens Søndergaard har indspillet mange anmelderroste CD´er, hvor numre derfra indgår i repertoiret.

Det hele leveres med skøn energi og spilleglæde i sprøde swing, bossa og latin rytmer.

Kvintetten har fået mange smukke tilbagemeldinger, hvad enten der er spillet til koncerter, receptioner, private arrangementer eller lign.